Derfor er jeg stolt over, at tage 21.000 kr. om måneden for SEO

Like eller del denne artikel:

Den tid er ovre, hvor man kunne forbedre sine placeringer på Google relativt nemt, hvis bare man tilføjede sit link til en såkaldt link farm. Min passion for SEO startede da også i 90´erne, hvor jeg så disse link farme på nettet. Jeg var fascineret over dem – og havde samtidigt stor respekt for dem. Jeg skulle jo nødig klikke på et link, der resultere i, at min højt elskede computer fik en virus. Dengang havde jeg en webshop med innovative naturprodukter med tilhørende naturlig hudplejekollektion på det hedengangne Shoppingforum. Jeg vækstede ret hurtigt med min innovative virksomhed, så en dag blev jeg ringet op af Dagbladet Børsen, fordi jeg var nomineret til prisen Vækstpionér indenfor E-handel. Jeg troede først det var telefonfis, men det var det ikke.

Men tilbage til emnet SEO.

Effektiv SEO kræver innovation, fordi du hele tiden skal være et skridt foran dine konkurrenter. Og fordi du hele tiden skal manipulere med Googles egne algoritmer, der ændrer sig henad vejen. Det kræver nytænkning på samme måde, som da jeg var teenager og opfandt sneakers med lys i, inden nogen kom på banen med dem. Eller da jeg opfandt en unik løbeteknik som barn der gjorde, at jeg spurtede meget hurtigere end de drenge, som jeg spillede fodbold med. Du kan ikke sidde stille med SEO, for ellers ryger din hjemmeside eller webshop hurtigt væk fra topplaceringerne på Google – hvis du nogensinde har haft dem. Beklager hvis du føler dig ramt der.

SEO som innovativ løsning

Alle SEO eksperter har deres egne metoder. Til stor irritation for et par af mine tidligere chefer, dengang jeg var fast lønmodtager. Men hey, jeg leverede gode resultater. Da jeg var SEO chef var det nemmere, fordi jeg selv kunne sørge for, at få mine SEO arbejdsprocesser implementeret i virksomheden. Det er bare sjovere, når man selv kan optimere på tingene og har frie hænder til det. Og det er også én af grundene til, at jeg er 100% selvstændig og ikke laver andet. Nu er mit nye WordPress kursus også tilgængeligt. Det er et spørgsmål om, at turde tage skridtet til sit ultimative liv, hvor man udvikler sine evner bedst muligt og samtidig hjælper andre med deres iværksætterdrøm.

Nu til dags er jeg pavestolt over mine SEO resultater, som er et resultat af min nytænkning og tekniske problemløsning. Derfor tager jeg i skrivende stund ca. 21.000 kr. om måneden for 10 søgeord, hvilket sker via et månedligt abonnement, der kører automatisk. Hvis du synes det er meget for et SEO abonnement, så er det nok et tegn på, at du ikke ville kunne håndtere den succes, som side 1-placeringer resulterer i. Bevar mig vel – jeg har også andre SEO pakker. Uanset hvad, så er det prisen for mine resultater, mine ca. 15 års erfaring med SEO og for min tekniske nytænkning. Og så drømmer jeg endda nogle gange om SEO problemstillinger om natten. Og udover at jeg godt kan lide, at købe designertøj, så skal mine samarbejdspartnere også betales. Spørgsmålet er: har du råd til, at din SEO udbyder IKKE præsterer nytænkning?

Et af mine mottos er: “Hvis alle folk tænker ens, så er der nogen der ikke tænker”. Tænker du?

 

 

Like eller del denne artikel: